.

Rosenholm Rotary Klub - Distrikt 1440 - Danmark

Aktiviteter i 2012 - oktober kvartal
   
 

6. november 2012

Surf gennem erhvervene

Den 6. Uddannelses- og Erhvervsmesse

Nu får de unge nye og bedre muligheder for at vælge den rette uddannelse, når den eneste uddannelses- og erhvervsmesse på Djursland afholdes tirsdag den 6. november i Rønde.

Se Lokalavisen (omtale) [klik]

Se Lokalavisen (annonce) [klik]

 

 

25. oktober 2012

Et apotek i bevægelse

Torsdag den 25. oktober inviteres på gæstebesøg på Gæstgiveren, hvor apoteker Ulrik Hjelme fortæller om Hornslet Apotek.

Hvad er konsekvenserne, hvis apoteksvæsenet liberaliseres?

Hvordan påvirker det flytteplanerne for Hornslet Apotek?

 

11. oktober 2012

Besøg på
Randers Bryghus

med smagning på produkterne

Brygmester Stefan Kappel fortalte om egenskaberne ved de forskellige ølsorter, vi smagte.

Trods bryggeriets størrelse fremstilles der 25-30 forskellige  slags øl.
Vi var så heldige at smage den nye julebryg, der var blevet færdig samme dag.

 
 

15. oktober 2012

For 10 år siden blev de første ord skrevet på denne hjemmeside.

Den 15. oktober 2002 bestod hjemmesiden kun af én forside, der siden er fordoblet mange gange.

 

15. november 2012

Torsdag den 15. november inviteres gæster til at besøge os.

Hvad er arkæologi?

Arkæolog Lutz Klassen, Moesgård Museum, kommer og fortæller om at:

Arkæologi er også skrivebords-arbejde, hvor computermodeller har kortlagt, hvor i landskabet kultanlæg op til 20 ha blev placeret for 5.500 år siden på Djursland.

Teorien er derefter kontrolleret, og i modsætning til traditionel arkæologi med skovl og gravemaskine, kom fysikere fra Kiels Universitet med udstyr, der så at sige kan se ned i jorden, uden at man skal lave en udgravning.

 

11. oktober 2012

Nap en gæsteøl med Rosenholm Rotary Klub

Torsdag den 11. oktober inviteres på gæstebesøg og ølsmagning hos Randers Bryghus.

Se Lokalavisen [klik]

 
 

November 2012

Kom 1 måned til australien med alt betalt

Bertha Flensborg, Eskerod, så for et år siden denne overskrift i Lokalavisen:

”En oplevelse for livet med Rosenholm Rotary.”

Bertha søgte om at komme med og i dag siger hun: ”Det blev en oplevelse for livet!”

Rosenholm Rotary Klub inviterer igen unge erhvervsaktive til at søge om deltagelse på en studietur til Australien i et 5 personers team.

Hver dag i 1 måned oplevede hun australsk kultur, seværdigheder og besøg i institutioner og erhvervsvirksomheder.

Under turen boede hun privat hos 10 forskellige Rotary-familier. Mindst én dag om ugen var holdet delt op, så de individuelt kunne besøge deres egne erhverv.

Bertha er bygningskonstruktør og fik en stort indblik i skolebyggeri med halm som isolering, boliger til hjemløse, luksus villaer, renovering af kirke, byggesagsbehandling og produktionsfabrikker.

Fra 1. til 30. april 2013 er der igen mulighed for at blive deltager på en tur til Queensland, Australien med rejse og ophold betalt.

Et af formålene hos Rotary er at fremme international forståelse, venskab og fred, bl.a. gennem uddannelse og udveksling.

Derfor havde Rosenholm Rotary Klub i september også besøg fra Queensland, som med besøg i flere institutioner og erhvervsvirksomheder fik mulighed for at stifte bekendtskab med vores lands økonomiske, sociale, kulturelle og politiske forhold.

Der blev også tid til seværdigheder som Hornslet Kirke, Rosenholm Slot, Fregatten Jylland, Graceland og Regnskoven.

Betingelserne: Du (m/k) skal være mellem 25 og 35 år, færdiguddannet, have mindst 2 års erhvervserfaring, bosiddende eller arbejdsplads i Syddjurs og ikke nært beslægtet med rotarianere. Det er nødvendigt med engelskkundskaber på samtaleniveau – deltagerne betaler alene forsikring og lommepenge.

Yderligere oplysninger og ansøgningsskema fås hos Torben Bech, Rosenholm Rotary

Klub, tlf. 4063 6599, bech@intercon.dk

Ansøgningsfristen:
12. november 2012.

 

 
 
 
Web-master: Torben Folmer Bech       *       e-mail: bech@intercon.dk       *       Sponsor af hjemmesiden: I.T.C. Intercon ApS       *        Updated: 20. maj 2014