|
Rotary og polio
Rotary
International besluttede i 1985 at påbegynde sit mest ambitiøse
projekt i organisationens historie, nemlig et målrettet arbejde med
udryddelse af polio på verdensplan.
Rotary samarbejder med
WHO, USCDP (U.S. Centers for Disease Control and Prevention) og
UNICEF.
Rotarianere fra hele verden hjælper med at tilvejebringe
midler til både at anskaffe og distribuere vaccine samt ved
deltagelse i selve vaccinationerne.
Polio spreder sig
hurtigt, og hvis indsatsen stopper nu, forventer WHO, at mere end 10
mio. børn i den 3. verden vil blive angrebet af polio over de næste
40 år.
Frem til
2010 har Rotary indsamlet og investeret over 800 mio. US dollars i
projektet, hvor 2 milliarder børn er blevet vaccineret.
Rotary International
prøver nu at indsamle yderligere 200 mio. US dollars inden den 30.
juni 2012.
Hvis vi når det, vil
Bill og Melinda Gates Foundation donere 355 mio. US dollars. Bill
Gates stoler nemlig på, at Rotary kan forvalte pengene rigtigt og
gøre en intensiv indsats for at udrydde polio.
Alle beløb går
ubeskåret til Rotarys projekt ”End Polio Now”. Der er ingen
administrationsomkostninger hos Rotary, fordi alle arbejder
frivilligt og gratis.
Facts
Poliotilfælde i verden
er siden 1985 reduceret fra 350.000 til 1.606 i 2009.
Dermed er antageligt 10 mio. nye tilfælde og 250.000 dødsfald
forhindret.
Kun Afghanistan, Indien, Nigeria og Pakistan er endnu ikke poliofrie.
På en enkelt dag har Rotary og WHO vaccineret 180 mio. børn i
Indien.
1,5 mia. US dollars vil årligt kunne spares på verdensplan, når
polio er udryddet.
Link til:
The Rotary Foundation
World Health Organization (WHO)
Poliovaccinationer i Indien
Rotarys polio aktiviteter i Danmark |