Rosenholm Rotary Klub

 
 
 

Home

Klubben

Projekter

Rotary
 International

Rotary
 Foundation

PolioPlus

GSE

Download

Foto-galleri

Links

PolioPlus historie

Rotarys engagement i bekæmpelsen af polio begyndte i 1979 med et 5 års program, hvor Rotary forpligtede sig til at levere vaccine til 6 millioner børn i Filippinerne. Dette blev finansieret af det nye 3-H program (Health, Hunger, and Humanity), som Rotary Foundation oprettede i forbindelse med Rotary Internationals 75 års jubilæum, hvortil rotarianere verden over indsamlede omkring US$ 8 millioner. I de næste 4 år blev der ligeledes bevilliget 5 års programmer med poliovaccinationer til Haiti, Bolivia, Marokko, Sierra Leone, og Cambodja.

I dag lever der ca. 20 millioner menne-sker, der er invalide-ret af polio. Det anslås, at der i 1988 opstod 350.000 tilfæl-de af polio. Til sam-menligning blev der i år 2003 rapporteret mindre end 1.000 tilfælde. Det sidste tilfælde af polio i Danmark var i 1976 og i Europa i november 1998.

Rotary begyndte i starten af 80erne at planlægge det mest ambitiøse program i dets historie – at immunisere alle børn på jorden mod polio. Planen krævede dog internationale, nationale og lokale samarbejdspartnere.

Til FN’s 40 års jubilæum i oktober 1985 lovede Rotary at give US$ 120 mio. til PolioPlus programmet, og i de næste 3 år indsamlede rotarianere over det dobbelte, US$ 247 mio.

I 1988 indgik The World Health Organization (WHO), the Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og the United Nations Children's Fund (UNICEF) i et formelt samarbejde med Rotary, hvor Rotarys opgave udover at betale vaccinen og dens transport også består i at få frivillige hjælpere og at give dem undervisning.

”Plus” står for 5 andre dødbringende eller invaliderende børnesygdomme: mæslinger, difteri, tuberkulose, stivkrampe og kighoste.

”Plus” opgaven, som WHO påbegyndte i 1974, viste sig at være for ambitiøs og blev af praktiske grunde opgivet for bedre at kunne koncentrere sig om Rotarys formål:

At poliosygdommen i hele verden skal være udryddet ved Rotarys 100 års jubilæum i år 2005.

 

Det viste sig, at de indsamlede økonomiske midler var for få. Derfor kom der i 1995 et task force, med det formål, at opnå støtte fra regeringerne i mange lande. Bidragene herfra gav US$ 1,5 milliarder og blev i år 2000 fulgt op af støtte fra private fonde, der har doneret over US$ 100 millioner.

I april 2002 oplyste WHO, at for at polio kan være udryddet til Rotarys fødselsdag i februar 2005, manglede der endnu US$ 275 millioner. Rotarianere samlede derfor yderligere US$ 112 millioner og det resterende blev dækket af Bill & Melinda Gates Foundation og Verdensbanken.

Mange lande ydet væsentlige beløb til PolioPlus, bl.a. har den danske stat bidraget med ca. $ 60 millioner.

Udryddelsen af polio betyder også, at verdenssamfundet får en årlig besparelse på $ 1,5 milliarder, hvilket nærmer sig det beløb, som hele projektet forventes at koste.

Det forventes, at Rotarys bidrag gennem årene vil overstige $ 600 millioner. Vigtigere er det dog, at tusinder af rotarianere har mobiliseret millioner af frivillige, der på lokalt plan hjælper til med polio-immuniseringskampagner og selve immuniseringen.

Et eksempel på denne hjælp er at 180 millioner børn i Indien under 5 år blev immuniseret den 21. november 2004 (på én dag) - en af de såkaldte nationale immuni-serings dage (NID).

Tusindvis af rotarianere var blandt de 2,5 mio. frivillige hjælpere, der arbejdede fra 500.000 immuniserings-steder.

Se her om NID november 2004

PolioPlus Partners

Rotary Foundation har projekter, hvor frivillige kan hjælpe til med det praktiske arbejde omkring vaccinationerne. Disse projekter kan også støttes økonomisk i form af såvel kontant indbetaling som via SHARE-systemet.

December 2004
PDG Torben Folmer Bech

Tilbage til PolioPlus forside [klik her]

Web-master: Torben Folmer Bech       *       Send e-mail:
Omkostningerne til at oprette og vedligeholde disse sider sponsoreres af I.T.C. Intercon ApS

Updated: 30. september 2010