|
Rotary Foundations
hidtil største program, PolioPlus, var Rotarys drøm om en poliofri verden,
der i dag næsten er blevet til virkelighed. Mere end 2 milliarder børn har
modtaget oral vaccine, hvorved 500.000 nye poliotilfælde om året er
afværget.
I runde tal er det 20 år med
PolioPlus i 200 lande, hvor 20 millioner frivillige har oral vaccineret 2
milliarder børn. Når vi tænker på, at vi er 6 milliarder mennesker på
jorden, betyder det, at dette Rotary program står bag vaccinationen af hvert
3. menneske på jorden!
Hovedsageligt knytter de
resterende polio epidemier sig nu kun til 6 lande, hvor 10 % af alle
poliotilfældene er i Egypten, Niger og Afghanistan, mens de øvrige 90 %
findes i Nigeria, Indien og Pakistan. I februar 2005 afslutter Indien sine
månedlige nationale immuniserings dage (NID).
Polio vaccinationerne i det
nordlige Nigeria blev forhindret i 2003 af muslimske fundamentalister, som
hævdede at vaccinen indeholdt substanser, der medførte at børnene blev
sterile og at andre dele i vaccinen var til fare for helbredet. Vaccinen
blev undersøgt og fundet i orden, hvorefter vaccinationerne kunne begynde
igen. Andre problemer har været ufremkommeligt terræn og utilstrækkelig
opfølgning af vaccinationer af nyfødte.
I den mellemliggende tid er 12
lande (Benin, Cameroon, Den Centralafrikanske Republik, Ivory Coast,
Botswana, Burkina Faso, Chad, Ghana, Togo, Sudan, Mali og Guinea), der
tidligere var poliofri, blevet poliosmittet fra Nigeria. |
|

|
Børnene får en farve på deres
finger, som synligt tegn på, at de er immu-niseret. |
|
872 tilfælde blev rapporteret
i de første 10 måneder af 2004, fordelt således:
650 i Nigeria, 74 i Indien, 36 i Pakistan, 20 i Niger, 3 i Afghanistan og 1 i
Egypten.
For at et område kan erklæres
poliofrit, må der ikke opstå nye poliotilfælde i en periode på 3 år. Dette
indebærer naturligvis, at Rotarys håb om en poliofri verden i jubilæumsåret 2005
ikke går i opfyldelse. Vi må nok hellere sigte efter 2008 eller 2010.
I januar 2004 blev der lagt en
ny plan for de næste 4 år. For at overholde den nye plan har WHO, UNICEF og
sundhedsministerier vurderet, at der i 2004-2005 skal bruges US$ 765 millioner
for at hindre udbredelsen af poliovirus i verden.
Derfor er det vigtigt at
fortsætte bidrag til PolioPlus, da der igen kan forekomme uforudsete polioudbrud
i det centrale Afrika.
Lad os derfor “Celebrate
Rotary” gennem bidrag til Rotary Foundation.
Oktober 2004
PDG Torben Folmer Bech
Se historien om
udryddelsen af polio
[klik her] |