Rosenholm Rotary Klub

 
 
 

Home

Klubben

Projekter

Ungdoms-udveksling

Long term

Short term

Camp Djurs

Rotary
 International

Rotary
 Foundation

Download

Foto-galleri

Links

 

Ungdomsudveksling

 
 

Long term Exchange

 
 

Vil du opleve mere af verden???

Hvis du har lyst til at rejse og er på udkig efter nye udfordringer,
er et udvekslingsophold garanteret noget for dig!

Hvad siger du til et år på udveksling i Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Ecuador, Indien, Japan, New Zealand, Mexico, Peru, Sydafrika, Taiwan, Thailand eller USA?

Uanset hvilket land du vælger, kan du være sikker på, at du vil få en utrolig spændende oplevelse – the year of a lifetime!

Mød nye mennesker

Med et udvekslingsophold får du nemlig chancen for at møde mange dejlige mennesker og få en masse nye venner fra mange forskellige lande. Du vil også opleve og indleve dig i en ny kultur og se, at daglig­dagen for mange mennesker er meget forskellig fra din. At lære sprog er vel heller ikke så dårligt! 

Rotary - en international organisation

Udvekslingsopholdet foregår gennem Rotary som er en international organisation med klubber og med­lemmer over hele verden. Medlemmernes hjælp gavner især den internationale forståelse for andre mennesker og lande ved, at de er åbne over for andres meninger og tanker, samt viser forståelse for andres vilkår. 

Et års udvekslingsophold

Et udvekslingsophold med Rotary varer et år, hvor du får undervisning på high school eller tilsvarende. Du kommer til at bo hos 3-4 værtsfamilier, som normalt bor tæt på skolen, så du ikke skal skifte skole under opholdet. Som en ekstra sikkerhed for dig er den lokale Rotary klubs medlemmer altid meget hjælpsomme, hvis du skulle få problemer af nogen art.

Rosenholm Rotary Klub yder et stort bidrag til programmet gennem udsendelse og modtagelse af 1 udvekslingsstudent hvert andet år.

Bliv en af de 9.000 heldige

Hvert år udvælges mellem 150 og 200 unge danskere i alderen 16-18 år til at deltage på et udvekslingsophold i et af de lande, The Danish Rotary Youth Exchange Program samarbejder med. På verdensplan er der årligt omkring 9.000 unge men­nesker, der udveksles inden for Rotary - hvorfor skulle du ikke være en af dem? 

Besøg www.rotary-yep.dk

Her kan du finde den Rotary Klub, som ligger tættest på dig, samt adressen på den klubcounsellor du skal henvende dig til. På hjemmesiden kan du ligeledes finde yderligere informationer om programmets for­mål og de krav der stilles til dig og dine forældre.

 Praktiske oplysninger

Lyder det som et eventyr du også har mod på, skal du bl.a. opfylde følgende betingelser: Du skal være fyldt 16 år, men ikke 18 år den 15. august i udrejse­året. Der er dog et par undtagelser. Vil du til New Zealand skal du være under 17'/z år, til Canada skal du være under 17 år den 15. august i udrejseåret og til Australien gælder det, at du den 1. juli i udrejseåret ikke må være over 16 år og 11 mdr. Når du tager af sted skal du have afsluttet Folkeskolens afgangsprøve, et eller to år på gymnasiet, handelsskolen, en faglig grunduddan­nelse eller tilsvarende. 

Er du i gang med en uddannelse, kan du tage et års orlov og fortsætte, hvor du slap, når du igen vender tilbage til Danmark. Derfor er det ikke en hindring for dig, hvis du er i gang med en uddannelse, når du tager af sted. Tværtimod vil du forhåbentlig blive bedre rustet til at afslutte din uddannelse, hvis du har været i udlandet og stået på egne ben i et år. 

Har du lyst til at læse om tidligere udvekslings­studenters oplevelser i de enkelte lande, kan du på www.rotarynyt.dk via Ungdomsudveksling Long Term læse Hvidbøgerne fra de seneste tre år. Her fortæller de unge selv om deres oplevelser i de enkelte lande. 

Hvis du stadig har blod på tanden, skulle du tage at kontakte den nærmeste Rotary Klub. Kontakt klubbens counsellor pr. telefon, brev eller e-mail og få en aftale i stand. 

Ansøgningsskema

Du kan også hente det foreløbige ansøgnings­skema på www.rotary-yep.dk og sammen med et uddybende brev fremsende det til den nærmeste Rotary Klub.

 

Web-master: Torben Folmer Bech       *       Send e-mail:
Omkostningerne til at oprette og vedligeholde disse sider sponsoreres af I.T.C. Intercon ApS

Updated: 04. august 2009